Samboende arver ikke hinanden automatisk.
Uanset hvor længe man har boet sammen, arver man ingenting uden et testamente. Alt går til afdødes biologiske familie, altså den længstlevendes svigerfamilie. Et testamente mellem ugifte har til formål at:

• Sikre hinanden, så den der bliver tilbage, ikke står uden penge eller bolig.

• Give partneren ret til arv, så det ikke kun er den afdødes familie, der arver alt.

• Beskytte børnene, så de har økonomisk stabilitet, hvis en forælder dør.

• Sikre at børnene kan blive boende, hvis kun den ene ejer boligen.

• Undgå konflikter, fordi man på forhånd har aftalt, hvem der skal arve hvad.

• Skabe økonomisk ro, så man ikke skal bekymre sig om penge midt i sorgen.

• Undgå overraskelser, hvor arven ender hos personer, man ikke selv ville have valgt.

• Give tryghed i hverdagen, fordi man ved, at ens kære er sikret, hvis der sker noget.

Mange tror at et ægteskab er sikkerhed for, at man arver mest muligt efter hinanden. Det er dog ikke tilfældet i den danske arvelovgivning. Et testamente kan øge arven mellem ægtefæller. Et testamente kan også have andre formål, når det lavet af ægtefæller:

• Sikre hinanden bedre end loven gør
  Selvom ægtefæller arver hinanden, kan arven være mindre end man tror. Et testamente kan give den længstlevende ekstra tryghed og flere økonomiske muligheder.

• Situationer med særbørn
  Hvis den ene har børn fra tidligere forhold, arver de automatisk deres del, når deres forælder dør – også selvom den efterladte ægtefælle har brug for midlerne for at kunne blive boende.
  Et testamente kan sikre en bedre balance mellem den længstlevende og særbørnene.

• Undgå at særbørn tvinger et salg af boligen igennem
  Uden testamente kan særbørn kræve deres arv med det samme, hvilket kan betyde, at boligen skal sælges. Med testamente kan man sikre, at ægtefællen kan blive boende.

• Fordele arven mere retfærdigt mellem børnene
  Man kan sikre, at fælles børn og særbørn bliver behandlet ens – eller efter den løsning, der passer bedst til familien.

Når der er særbørn i familien, bliver et testamente ekstra vigtigt. Ifølge loven har særbørn krav på deres arv med det samme, når deres biologiske forælder dør. Det betyder, at den efterladte ægtefælle kan stå i en meget sårbar situation, fordi en stor del af boets værdier – nogle gange også boligen – skal udbetales til særbørnene med det samme. Det kan føre til økonomisk pres eller i værste fald tvungent salg af hjemmet.

• Et testamente kan sikre, at partneren kan blive boende, selv hvis der kun er få midler i boet.

• Man kan skabe en mere fair og gennemtænkt fordeling mellem fælles børn og særbørn, så ingen føler sig forbigået.

• Et testamente forebygger konflikter, fordi man tydeligt beskriver, hvem der skal arve hvad.

• Man undgår ubehagelige overraskelser, hvor arv fordeles på en måde, man ikke selv ville have ønsket.

• Et testamente kan give tryghed til alle børn, uanset om de er fælles eller fra tidligere forhold.

• Man kan bestemme, at arven til børnene skal være særeje, så den ikke deles i en senere skilsmisse.

• Man får selv kontrol over fremtiden, i stedet for at lade standardlovgivningen bestemme.

Hvis man står alene uden børn og uden ægtefælle, fordeles arven efter arvelovens standardregler. Arvingerne findes i arveklasser. Her er den rækkefølge, arven går efter:

1. Først arver dine forældre

Hvis begge forældre lever, arver de hver halvdelen.

2. Hvis en eller begge forældre er døde

Deres del går videre til deres børn – altså dine søskende.

• Er en søskende død, går arven videre til deres børn (dine niecer og nevøer).

3. Hvis du ikke har forældre, søskende, niecer eller nevøer

Arven går til bedsteforældre.

4. Hvis bedsteforældre er døde

Deres del går til mostre, fastre, onkler.

5. Fætre og kusiner arver ikke

Her stopper arverækken. Hvis du ingen arvinger har i ovenstående grupper, går arven til staten.

Man kan blandt andet:

• Lave en personlig hilsen
  Et par ord til de efterladte kan give trøst og værdier videre.

• Bestemme særeje – og vælge mellem flere typer
  Arven kan gøres fuldstændigt særeje, kombinationssæreje eller skilsmissesæreje for at beskytte den.

• Båndlægge arv
  Arven kan først udbetales ved en bestemt alder eller begivenhed.

• Lave bestemmelser om gravsted og afsked
  Ønsker om gravsted, ceremoni, musik eller blomster kan skrives ned.

• Udpege en bobestyrer
  En person kan udpeges til at håndtere dødsboet og sikre, at alt følger ens ønsker.

• Fordele personlige genstande specifikt
  Man kan bestemme, hvem der får smykker, kunst, møbler eller andre ting med affektionsværdi.

• Begunstige velgørende organisationer
  En del af arven kan gå til en organisation, man ønsker at støtte.

• Lave ønsker om behandling af kæledyr
  Man kan bestemme, hvem der skal overtage kæledyr, og evt. give midler til deres pleje.